Online-booking
Hos K. Hansen Transport har vi i mange år arbejdet intensivt med at forenkle vores forskellige bookingsystemer, så det letter såvel vores kunders som vore interne arbejdsgange. Vi er kommet meget langt med dette, og tilbyder derfor både integrerede EDI-løsninger og en systemuafhængig online-booking.
De elektroniske bookingsystemer betyder, at det store arbejde med at håndudfylde fragtbreve til de daglige forsendelser er fortid. Nu kan du via vores bookingsystemer registrere de nødvendige oplysninger, på hvilket grundlag vi automatisk disponerer godset og udskriver fragtbreve.
Vi arbejder primært med to typer af bookingsystemer
1. EDI-løsning: Der etableres en integreret EDI-løsning, hvor fragtdata overføres elektronisk.
2. Online-booking: Du registrerer fragtdata via en online-opkobling, hvorefter din booking sendes til os.
Mere om EDI-løsninger
En EDI-løsning betyder elektronisk dataudveksling i professionelt format. EDI giver dig som kunde mulighed for at overføre data direkte fra dit ordresystem til vores bookingsystem. Dermed får vi alle de nødvendige informationer, som vi skal bruge for at kunne foretage korrekt levering og efterfølgende afregning af transportydelsen. EDI skal medvirke til at forenkle dine og vores arbejdsgange, og vi arbejder hele tiden på, hvordan vi kan forbedre og udvikle, så vi kan tilbyde de bedst mulige IT-værktøjer.
Mere om online-booking
Online-booking er en meget enkel booking-form, hvor du tildeles et brugernavn og login, hvorefter du kan indtaste dine fragtdata og overføre disse elektronisk til os. Vi anvender så dine fragtdata til ruteplanlægning og udskriver fragtbrevene her i huset. Du kan udskrive adresselabels og pakkelister samt opbygge et adressekartotek over dine modtagere/kunder. Online-bookingen foregår via internettet, og det er derfor uafhængigt af installation af programmer og opsætninger hos dig som kunde.
Fordele ved EDI og online-booking
EDI eller online-booking giver også sikkerhed for, at det er de samme informationer, der findes hos vor kunde og hos os. Det sparer tid og mindsker arbejdet i alle led - både hos vor kunde og hos os - og sikrer enkel opfølgning og sporing af gods.
Online booking er med til at sikre det tætte samarbejde, der gør K. Hansen Transport til en integreret del af virksomhedens totale logistikløsning.
Kontakt os for assistance og spørgsmål omkring EDI-løsninger eller booking-systemet.