4 små historier som kendetegner hver generation af familien Hansen
En lille historie om den første generation af familien Hansen. Peder Hansen købte vognmandsforretningen i år 1924 af Niels Nielsen. På dette tidspunkt lå forretningen i Nørregade i Vejen by.
En af Peder Hansens største egenskaber var at være ordholdende. Han forsøgte altid at holde hvad han lovede kunderne. På dette tidspunkt var forretningen et flytte firma og det var ofte private kunder de flyttede for. Derfor mente Peder Hansen det var utroligt vigtigt, at holde sit ord, når det var folks bohave samt ejendele der blev flyttet rundt på.
På den måde lever Peder Hansen fortsat videre i virksomhedens ånd, da R E S P E K T er en af virksomhedens kerne værdier i dag, for at danne visionen om at gøre en F O R S K E L.
En lille historie fra anden generation af familien Hansen. Kristian Hansen overtog roret fra sin far i 1938.
Kristian Hansen styrede vognmandsforretningen under 2. verdenskrig. Da krigen kom lidt på afstand begyndte der, at komme godt gang i hjulene igen. Der var 10-12 mand ansat i forretningen og 9 lastbiler kørte dagligt. Et tillæg til forretningen af vognmandsfirmaets var Dalsø Gas. Det var før elkomfuret kom til i husstandene. Her cyklede de rundt med gas på den velkendte gule budcykel.
Kristian Hansen var kendt som en særdeles fair erhvervsmand. Et eksempel på det var, at da man fandt ud af, at FDB valgte at lægge deres store centrallager i Vejen, ville Kristian ikke byde på kørslen da han på daværende tidspunkt var sognerådsformand.
En lille historie fra tredje generation af familien Hansen. Karsten Hansen overtog stablen fra sin far Kristian Hansen i år 1974.
Da Karsten Hansen overtog firmaet bestod det af flere segmenter. Der var både en flytteafdeling, en møbeltransportafdeling, asfaltkørsel, alm. vognmandskørsel og en enkelt eksportbil. På det tidspunkt var der i alt 17 lastvogne og 21 medarbejdere ansat.
Karsten var et meget sympatisk menneske, og tog et stort ansvar overfor alle sine medarbejdere. Det var også Karsten der indførte årets sommerudflugt, så alle medarbejdere kunne have en hyggelig tur sammen og dyrke deres kollegiale fællesskab.
Sommerudflugten er noget der hænger ved i virksomheden, med høj prioritet omkring. I år drager vi til Vingsted Centret i slutningen af august, og afholder den årlige weekendtur.
Jakob er om nogen opvokset i virksomheden. Da han var barn var han ofte med en chauffør på tur ude i det danske land. Senere hen blev han en del af lønningslisten, da han i 1992 begyndte at hjælpe til på kontoret med kopiering, arkivering af bilag, brygning af kaffe og andre såkaldte forefaldende opgaver.
I år 2008 blev han en del af administrationen hvor han fik ansvaret for økonomien og senere også IT. I år 2012 overtog han stablen fra sin far Karsten Hansen.
Mange ting er sket, og udviklingen har bestemt ikke stået stille. I dag driver Jakob forretningen med ca. 200 ansatte, 70 lastbiler, 50.000 m2 lagerhotel, 7.000 m2 terminal og 12 truckbiler.
Der er med årene oprettet en ledergruppe i overgangen af tredje til fjerde generationsskifte, da virksomheden voksede til en størrelse, hvor man som enkelt mand ikke kunne håndterer alle områder selv mere.
Ud fra ovenstående bliver virksomheden i dag drevet med visionen om, at gøre en F O R S K E L. Vi forsøger hver dag, at yde vores bedste for kunderne, samt skabe en god dynamik i virksomheden, så det bliver en attraktiv arbejdsplads.