Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Skal udfyldes

Synliggørelse af karrieremuligheder i en industrivirksomhed

27-09-2017

Trekantområdet Danmark, Udvikling Vejen, Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejen og V10 (10. klassescenter Vejen) har i samarbejde udviklet projektet "Industrien som karrierevej - OSO i 10. klasse". Formålet med projektet er at inspirere 10. klasses eleverne til i højere grad at overveje erhvervsuddannelser med jobmuligheder i industrien. Et vigtigt led i projektet er at synliggøre mulighederne i en industrivirksomhed og den karrierevej, som der kunne ligge her.

K. Hansen Transport deltog i dette projekt, da vi mener, det er vigtigt at støtte op omkring sådanne tiltag, og specielt set i lyset af de unges opfattelse af job i transportbranchen. 

I løbet af uge 37 havde vi besøg af ca. 75 10. klasses elever fordelt over 3 besøg. Eleverne fik information omkring K. Hansen Transport, hvilken type virksomhed vi er, og hvilke karrieremuligheder der er i en virksomhed som vores. Vi tilbyder ikke kun chaufførjobs, men også jobs på vores terminal, lagerhotel, værksted og administration. Eleverne blev præsenteret for en kvindelig chauffør, vores terminalchef og vores transportkonsulent. Sidstnævnte er startet som ungarbejder på vores terminal og er herefter udlært disponent hos os. Herefter er vejen gået ind i vores salgsafdeling. Eleverne fik herefter en rundvisning på virksomheden, og der var plads til at stille spørgsmål.


Poter

Når du bruger dette website, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere her https://minecookies.org/