Rejsegilde hos K. Hansen Transport AS
27-03-2017
Byggeriet af den 2.000 m2 store lagerhal skrider fremad, og torsdag d. 16. marts 2017 blev der afholdt rejsegilde i forårssolen.
Byggeriet forventes færdigt til påsken 2017, og indflytning i lagerhallen vil ske umiddelbart herefter. Med byggeriet af den nye stålhal opnås en større samling af aktiviteterne hos K. Hansen Transport AS, og ressourcerne vil blive udnyttet på en bedre og mere effektiv måde.
I forbindelse med byggeriet bliver pladsen på Park Allé 18 renoveret, og hele området vil efterfølgende fremstå som én integreret enhed.