Niels Pagh Transport A/S godt integreret hos K. Hansen Transport AS
07-12-2015
K. Hansen Transport AS overtog medio november 2015 palleforretningen fra Niels Pagh Transport A/S, og det integrerede samarbejde er nu i fuld gang. 7 medarbejdere fra Niels Pagh Transport A/S fortsætter deres daglige gang hos K. Hansen Transport AS, og medarbejderne er hurtigt blevet en integreret del af dagligdagen. Kunderne fra Niels Pagh Transport A/S følger de samme kontaktpersoner som tidligere, og der har været afholdt møder hos en række kunder, hvor der er blevet orienteret om overdragelsen, og hvordan samarbejdet vil køre fremadrettet.