Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Skal udfyldes

Mød en medarbejder - Værkstedschef Freddy Faaborg

07-07-2015

Værkstedschef med chauffør baggrund

Værkstedet hos K. Hansen Transport AS ledes til dagligt af værkstedschef Freddy Faaborg og hans 3 medarbejdere.

Freddy har været ansat hos K. Hansen Transport AS i lige knap 22 år. Freddy har tidligere kørt som chauffør hos K. Hansen Transport AS og har derfor en stor indsigt i lastbilerne og kan sætte sig ind i chaufførernes udfordringer. Freddy har forud for dette arbejdet 1 år i Sydamerika, hvor han var med til at bygge en fabrik, så han har en stor erfaring med praktiske opgaver, som kommer alle hos K. Hansen Transport AS tilgode.

Hvad er en typisk arbejdsdag for dig?

Jeg skal sørge for, at vores store vognpark er i tip top stand, så hverdagen fungerer for alle vores chauffører. Jeg skal planlægge værkstedsbesøg for vores 65 egne biler samt sørge for syn og vedligehold af vores vognpark. Ud over de trækkende enheder råder K. Hansen Transport AS over ca. 140 trailere, og vedligeholdelse af disse hører ligeledes under mig og mine 3 medarbejdere på værkstedet. Ud over servicering og vedligeholdelse af lastbilerne og trailerne har værkstedet mange andre opgaver, som bl.a. omfatter servicering af firmaets mange trucks, elløftevogne og porte. Vi sørger endvidere for indkøb af reservedele til værkstedet samt styring af værkstedet, så hverdagen fungerer optimalt. Som en lidt anderledes opgave hjælper vi på værkstedet ind imellem vores folk på terminalen med at designe og udarbejde fx vogne, som vi kan flytte flagstænger på terminalen med.

Hvad gør dig glad for at gå på arbejde?

Det gør mig glad at komme på arbejde sammen med mine gode kollegaer.

 

IMG_1811.JPG

Hvad er din stærkeste og svageste side?

Min stærke side er, at jeg er god til at samarbejde og lytte til folks ønsker, og min svage side er, at jeg ikke er så struktureret.

Hvad inspirerer dig til at gøre en ekstra indsats?

Det inspirerer mig at gøre en ekstra indsats, når der er tale om opgaver, der kan gøre en forskel.

Hvad er succes for dig?

Succes for mig er, når tingene bare flasker dig, stort som småt.

Har du et motto?

Kan du stave det, kan vi lave det!

Hvad kan irritere dig?

Det kan irritere mig, når en aftale ikke bliver overholdt.

 


Poter

Når du bruger dette website, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere her https://minecookies.org/