Mød en medarbejder - Terminal teamleder Niels Johnsen
Erfarne kræfter på terminalen hos K. Hansen Transport
Niels har været ansat hos K. Hansen Transport AS siden april 2011, og er ansat på terminalen som teamleder. Niels har tidligere været ansat i virksomheden i perioden 1997 - 2004. I denne periode kørte han natkørsel for Solar A/S.
Niels har en stor erhverserfaring og har arbejdet indenfor mange forskellige erhverv, bl.a. landbrug, entreprenør og som disponent og lastbilchauffør, både nationalt og internationalt samt på lager som læssemand. Niels bruger hans store erfaring som chauffør i hans nuværende arbejde på terminalen, og denne erfaring giver ham en kæmpe indsigt i, hvordan chaufførernes hverdag fungerer. Han ved, hvor vigtigt det er, at lastbilerne er læsset korrekt, og i den rigtige rækkefølge, så hverdagen bliver nemmere for chaufførerne, når de skal køre deres ruter og læsse af hos kunderne.
Hvad er en typisk arbejdsdag for dig?
Niels’ arbejdsdag starter kl. 14.00, hvor de lastbiler, der er kommet retur til terminalen med gods, skal tømmes, og godset skal sorteres ud til de forskellige postnumre. Idet Niels har en stor erfaring fra arbejdet på terminalen, har han en skarpt øje for at se, hvordan man kan effektivisere tømningen af lastbilerne. Hvis noget gods skal blive på bilen og videre næste dag, er der ingen grund til at tømme dette af lastbilen. For at kunne gennemskue dette og omsætte det i praksis, kræver det en stor erfaring og ekspertise, hvilket Niels besidder fuldt ud og tilmed sætter en ære i.
Terminalen er bemandet døgnet rundt med at modtage gods og læsse lastbilerne til de næste ture. Distributionsbilerne kører over hele Danmark, og de første lastbiler forlader terminalen omkring kl. 03.00 for at køre mod Nordjylland og Sjælland. Der er dagen igennem en livlig trafik på terminalen, og der er et rigtigt godt samarbejde mellem de 13 fastansatte medarbejdede samt 5 afløsere.
Der kommer meget forskelligartet gods ind på terminalen, hvilket kan give forskellige udfordringer for terminalmedarbejderne, fx langgods i form af flagstænger, hegn, stiger og udstyr til vindmøller. Terminalen er bemandet med erfarne folk, som føler et stort ansvar for deres arbejde og som gør deres bedste for at godset bliver håndteret på bedste vis.
Hvad gør dig glad for at gå på arbejde?
Arbejdet på terminalen er meget alsidigt, og det gør Niels glad for at gå på arbejde, at ikke 2 arbejdsdage er ens. Niels tænker altid meget fremad i hans arbejde, som sikrer et stort flow i arbejdsgangene på terminalen. Niels arbejder som terminal teamleder, og han forsøger at inspirere hans medarbejdere til at gøre tingene så effektivt som muligt. I Niels’ tid på terminalen er der sket meget, idet der nu forefindes elhunde, der hjælper betydeligt i det daglige arbejde. Førhen foregik arbejdet med en håndløftevogn, hvilket gjorde arbejdet tungene, mere besværligt og meget tidskrævende. Niels har samtidig et rigtigt godt overblik over godset på terminalen, og kan overskue, hvilket gods der skal afsted samme dag.
Hvad er din stærkeste og svageste side?
Niels’ stærkeste side er at få det hele til at virke på terminalen, og hans svageste side er at føje folk.
Hvad inspirerer dig til at gøre en ekstra indsats?
Det inspirerer Niels til at gøre en ekstra indsats, når der kommer et klap på skulderen, og når det hele kører.
Hvad er succes for dig?
Succes for Niels er, når gulvet på terminalen er tomt.
Har du et motto?
Vær mod de andre, som du vil have de er mod dig. Niels har samtidig en filosofi om, at man ikke skal udsætte andre for noget, som man ikke selv ønsker at blive udsat for. Niels’ børn, som nu er voksne, har ofte udtalt, at ”far var hård i filten”, hvilket Niels indrømmer nok er korrekt, men det har været ment i den bedste mening. , og dette er også baggrunden for, at det hele kører så godt på terminalen. Tonen er god, men der bliver samtidig krævet en engageret indsats fra alle medarbejdere, hvilket er tilfældet på terminalen.