Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Skal udfyldes

"Familier med kræftramte børn" gør klar til efteråret

15-09-2015

Støtten til foreningen "Familier med kræftramte børn" sikrer, at mange børn kommer ud og oplever skønne aktiviteter og dermed får et pusterum i en hverdag med lange behandlingsforløb. Vi går nu efteråret i møde, og her er det specielt vigtigt, at børn i intensiv behandling kommer ud fra hospitalerne og oplever årets sidste varme dage.

En weekend i september måned blev tilbragt i Legoland for både familier med et kræftramt barn og familier, der har mistet et barn til kræft. Dette giver familierne en god mulighed for at udveksle erfaringer med andre familier i samme situation samt frem for alt glemme sygdommen for en stund.

Foreningen afholder også et arrangement i Den Blå Planet, og arrangementet er kun for inviterede af foreningen, hvilket giver mulighed for børn i intensiv behandling at komme ud fra hospitalet og nyde de mange spændende oplevelser.

Endvidere afholdes et arrangement på Bakken, hvor alle nyder at komme ud og opleve noget andet end hospitaler og behandlinger.

Det nok vigtigste arrangement er de årlige juletræsfester, som bliver afholdt i hele landet. Disse juletræsfester er specielt vigtige for kræftramte børn i behandling, som ikke har mulighed for at holde en almindelig jul hjemme hos familien.

Foreningen takker for støtte fra sponsorer, idet denne støtte er med til at afholde ovenstående arrangementer og give de kræftramte børn nogle fantastiske oplevelser i en ellers svær hverdag.


Poter

Når du bruger dette website, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere her https://minecookies.org/