Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Skal udfyldes

K. Hansen Transport AS sætter fokus på ordblindhed

29-01-2015

Undersøgelser viser, at op til 20% af medarbejderne på danske virksomheder lider af en eller anden form for ordblindhed. Ordblindhed er desværre stadig tabubelagt, men K. Hansen Transport AS sætter nu fokus på dette.

K. Hansen Transport har netop afholdt en temadag, hvor medarbejdere og disses ledsagere havde mulighed for at deltage. Omkring 75 personer havde tilmeldt sig arrangementet, som fandt sted en lørdag. På denne temadag var der et inspirerende indlæg fra Christian Bock, som fortalte sin historie som ordblind og hvilke problemer han har haft, specielt i sin skolegang, men også i sit voksen arbejdsliv. Christian er uddannet mekaniker, men har sidenhen kørt som eksportchauffør i hele Europa og dele af Afrika. Christian har været meget innovativ omkring problematikken om ordblindhed og hvilke hjælpemidler, der kan gøre hverdagen utrolig meget lettere for ordblinde. Christian har i dag sit eget rådgivningsfirma, hvor han kører rundt og deler ud af hans erfaring omkring hjælpemidler til ordblinde. Smartphones har gjort en stor forskel i livet som ordblind, og der findes et stort udvalg af hjælpemidler. Når man modtager en SMS, er det muligt at få denne læst op. Skal man skrive en SMS, er det muligt at diktere til sin smartphone, som skriver teksten for en. Det er muligt med en såkaldt C-Pen at skanne tekster, hvorefter man kan få læst disse op samt en masse meget

anvendelige hjælpemidler, som gør hverdagen nemmere, både privat og på arbejde. Læs evt. mere om Christian Bock på http://cbock.dk/

K. Hansen Transport AS ønsker at sætte fokus på ordblindhed og afmystificere dette tabu. I samarbejde med AOF Sydjylland og Netværkslokomotivet vil alle medarbejdere blive screenet for ordblindhed. Alle medarbejdere i hele virksomheden skal gennemgå en test, og i forbindelse med dette er der ikke kun fokus på ordblindhed, men også behovet for opkvalificering indenfor almene kundskaber i dansk og matematik. Resultatet af testen får K. Hansen Transport AS ikke viden om. Medarbejderne tilbydes herefter kurser, som tilrettelægges den enkelte, og deltagelse på disse kurser er frivillige og gratis for den enkelte medarbejder.  

Direktør for K. Hansen Transport AS, Jakob Wiborg Hansen, udtaler: ”Vi ønsker som virksomhed at opkvalificere og efteruddanne vores medarbejdere, så vi også fremadrettet har de bedste medarbejdere i branchen. Derudover ønsker vi på en god og positiv måde at sætte fokus på ordblindhed og støtte den enkelte medarbejder med de elektroniske redskaber, der i dag forefindes, og som vil gøre hverdagen meget nemmere, både i en arbejdssituation, men bestemt også privat.”


Poter

Når du bruger dette website, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere her http://minecookies.org/

billiga fotbollströjor online
billiga fotbollströjor online