Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Skal udfyldes

Kørselsdisponent på tur med distributionschauffør

12-12-2016

I disponeringen hos K. Hansen Transport AS arbejder Simon Vestersager Blichfeldt. Simon blev udlært som kørselsdisponent hos os i august 2016. På trods af dette og ikke mindst på trods af Simons unge alder besidder han allerede en stor kompetence og viden indenfor chaufførfaget, idet han tidligere har kørt som chauffør og stadig gør dette på afløserbasis.

For at lære endnu mere omkring hverdagen for vores chauffører, har Simon været på tur sammen med vores distributionschauffør, Christian Hadberg.

Simon fortæller om turen:

"Vi startede dagen kl. 03.45 i Vejen, hvor vi kørte til Hobro og lossede første kunde. Det næste stop var hos en anden af vores kunder i Hobro, hvor vi henter mellem 1 - 3 læs om dagen. Jeg fik her en god snak med vores kontaktperson hos kunden, og vi snakkede om, at det fungerer rigtigt godt, at vi løbende har en hurtig dialog over telefonen omkring de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med distribution. Christian og jeg fortsatte herefter turen nordpå til Sindal, hvor vi havde en levering, og herefter kørte vi retur til Hobro og fyldte bilen, inden turen gik hjemad mod Vejen igen".


Poter

Når du bruger dette website, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere her https://minecookies.org/