Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Skal udfyldes

Økonomisk update med cheføkonom Steen Bocian, Danske Bank hos K. Hansen Transport AS

24-04-2015

Torsdag d. 23. april 2015 blev der afholdt et spændende morgenmøde hos K. Hansen Transport AS, hvor cheføkonom fra Danske Bank, Steen Bocian satte ord på den aktuelle økonomiske situation globalt, nationalt og regionalt.

undefined

Over 50 personer deltog i arrangementet, som blev afholdt i en af de store lagerhaller hos K. Hansen Transport AS, Park Allé 18, 6600 Vejen. Efter morgenmad bød direktør for K. Hansen Transport AS, Jakob Wiborg Hansen velkommen til arrangementet, hvorefter Steen Bocian fik ordet. Steen talte bl.a. om den negative rentes påvirkning af samfundet og virksomhederne. Et spændende indlæg, hvor deltagerne fik et godt indblik i, hvordan cheføkonomen for Danske Bank ser tilbage på de seneste års økonomiske udfordringer i både Danmark, Europa og resten af verden. Steen gav samtidig et bud på udsigterne for fremtiden, og de udfordringer og muligheder som denne byder på. Indlægget blev formidlet på en professionel og humoristisk måde, og der var efterfølgende mange spørgsmål fra deltagerne.

undefined

 

Jakob Wiborg Hansen holdt herefter et indlæg omkring de udfordringer, som K. Hansen Transport AS har stået overfor, specielt igennem finanskrisen startende i 2008. Jakob delte de erfaringer, som virksomheden har gjort sig og fortalte om de forskellige tiltag, der blev foretaget for år tilbage, og som i dag har gjort, at virksomheden er kommet styrket ud af finanskrisen og nu fremstår som en toptunet og professionel virksomhed.

Filialdirektør for Danske Bank, Vejen Afdeling, Ferdinand Jepsen rundede arrangementet af med at takke deltagerne for deres interesse i dagens arrangement.

undefined


Poter

Når du bruger dette website, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere her https://minecookies.org/