Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Skal udfyldes

Søndag d. 1. maj 2016 fyldte K. Hansen Transport AS 120 år

02-05-2016

Jubilæet blev fejret med et stort arrangement for medarbejderne i lørdags med forskellige aktiviteter rundt på virksomheden.

Det er imponerende at tænke på, hvad der er sket gennem firmaets 120 års historie. Udviklingen fra hårdt, manuelt arbejde med heste som trækdyr henover de første motoriserede lastbiler, indførelse af IT til nutidens første tests med selvkørende lastbiler og droner. Det er samtidig 120 års hårdt arbejde med svære perioder samt utallige op- og nedture i en branche, der er præget af ekstrem priskonkurrence.

I det seneste halve år har vi integreret Niels Pagh Transport i vores forretning, og det har været en spændende proces, hvor vi har budt velkommen til nye medarbejdere og kunder. I februar 2016 stod vores nyeste lagerhaller

færdigbygget, og vi råder nu over mere end 30.000 m2 lagerhotel. Vi har også haft travlt med at skifte vores samlede IT-platform, hvor første delsystem gik live i starten af januar 2016. Systemet er efterfølgende gradvist blevet rullet ud i alle øvrige dele af vores virksomhed, og det har – må vi erkende – trukket store veksler på vores organisation med skiftet.

 

Med 120 år på bagen er vi én af landets ældste virksomheder indenfor vores fag, og det er derfor stolte traditioner, som vi dag efter dag gør en stor indsats for at videreføre. Det er derfor med en vis tilfredshed, vi kan se tilbage på de seneste år, hvor vi er lykkes med at gennemføre generationsskiftet fra Karsten til Jakob samtidig med vi har udviklet virksomheden på rigtig mange områder.


Poter

Når du bruger dette website, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere her https://minecookies.org/