Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Skal udfyldes

Mød en medarbejder - truck-chauffør Lars S. Hansen

17-08-2016

Truck-chauffør på farten hele ugen

Lars er kommet med over til K. Hansen Transport AS fra Niels Pagh Transport A/S, og han kan snart fejre 10 års jubilæum i branchen som chauffør. Tidligere har Lars arbejdet som VVS'er og landmand.

Hvad er en typisk arbejdsdag for dig?

Min arbejdsdag starter op mellem kl. 04.00 - 06.00, og jeg bor i bilen fra søndag til fredag. Min tur bliver planlagt af kørselsdisponent Mogens Skovsgaard Fensman, og traileren bliver læsset på Park Allé 15. Enten læsser personalet på Park Allé 15 traileren, eller også gør jeg det selv. Da jeg bor i bilen hele ugen, er det meget forskelligt, hvornår jeg er på Park Allé. Det er heller ikke nødvendigvis alt gods, der kommer forbi Park Allé, da jeg nogen gange henter gods hos den ene kunde og kører det direkte til levering.

undefined

Mine primære arbejdsopgaver er levering af foder til landmænd og private, og der er tale om foder til alle slags dyr. Foderet kan leveres med truck, da det nogle gange er svært at komme tæt ind til en gård med trækker og trailer. Traileren har en indbygget blæs-funktion, hvor foderet kan blive blæst direkte ind i siloen ude hos kunden. Det er vigtigt, at trækker og trailer kan komme så tæt på siloen som muligt, men ellers har jeg et 25 meter rør samt diverse ekstra rør, hvis det er svært at komme helt tæt på siloen med trækker og trailer. Det er forskelligt, hvor lang tid det tager at blæse foder ind i en silo, men som regel tager det en halv time at blæse 3 tons.

undefined

Udover levering af foder, leverer jeg også forskelligt slags stykgods.

Hvad gør dig glad for at komme på arbejde?

Jeg er glad for mit arbejde, og jeg nyder specielt friheden til at tilrettelægge min egen arbejdsdag. Jeg er stort set min egen herre, og er ikke afhængig af andre, hvilket jeg sætter stor pris på.

Hvad er din stærkeste og svageste side?

Min stærke side er, at jeg er serviceminded, samarbejdsvillig og tålmodig. Jeg kender rigtig mange af vores kunder samt deres forskellige aflæssesteder, og jeg er vellidt blandt kunder.

Min svage side er, at jeg ikke er vild med at køre i København. Jeg bliver hurtig stresset af dette.

20160630_122822.jpg

Hvad inspirerer dig til at gøre en ekstra indsats?

Det inspirerer mig at gøre en ekstra indsats, når jeg kan yde en god service overfor kunderne og være K. Hansen Transport A/S's ansigt udadtil. Der er nogle kunder, som fortsat spørger til min far, som tidligere har kørt for Niels Pagh Transport A/S. Det er mange år siden, min far stoppede med at arbejde som chauffør, men han gjorde det godt hos kunderne, og sådan noget lægger kunderne mærke til.

Hvad er succes for dig?

Succes for mig er, når jeg kommer helt hjem fra Sjælland uden kø på Fyn, og når jeg når det, som jeg skal indenfor min køretid!

undefined

Har du et motto?

"Stik æ finger i æ jord - a æ å timeløn".

Hvad kan irritere dig?

Det kan irritere mig, når jeg skal rydde op efter andre, fordi de bare smider varer og ikke sætter tingene pænt på plads. Derudover kan det ind imellem irritere mig at bo i lastbilen med et alt for lille køleskab.

Hvem er dit forbillede/dit idol?

Helt klart min far, som tidligere var chauffør hos Niels Pagh Transport A/S.

Arbejdsredskab

Jeg kører i en 3-akslet Scania Highline G450 trækker samt en 4-akslet trailer med blæs-funktion. Derudover har jeg en Terberg 3-hjulet medbringertruck med på bilen.


Poter

Når du bruger dette website, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere her http://minecookies.org/

billiga fotbollströjor online
billiga fotbollströjor online