Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Skal udfyldes

Mød en medarbejder - Bogholder Ulla Teilmann

13-03-2015

Bogholder med stor anciennitet hos K. Hansen Transport

Ulla har været ansat hos K. Hansen Transport AS i 42 år og er hermed den medarbejder med den højeste anciennitet. Ulla startede under Jakobs farfar, Kristian Hansen og har siden arbejdet for Karsten og nu for Jakob. Ulla har igennem sin lange ansættelse været på hele 4 forskellige firmaadresser.

Ulla er udlært hos Tranberg Biler i Kolding i perioden 1965 – 1969, hvor hun blev 1 år efter hendes læretid. Ulla har sidenhen været hos DDMM i Kolding og Oscar Christensen i Kolding i perioden 1970 – 1971. Ulla flyttede til Vejen i 1971 og startede hos K. Hansen Transport AS d. 19. juni 1972.

Hvad er en typisk arbejdsdag for dig?

Sammen med Brian M. Andersen laver jeg løn til alle medarbejdere, og i forlængelse af dette søger jeg tilskud i forbindelse med kurser og sygdom. Jeg bogfører de fakturaer, som vi får ind i huset fra kreditorer og betaler dem når de forfalder. Jeg rykker debitorerne, når de ikke har betalt, og andet arbejde i forbindelse med månedsafslutninger osv. Derudover laver jeg fakturaer ved palle opgørelser og værksted, køb/salg af aktiver samt bogholderi for K. Hansen Ejendomme og Karstens virksomhedsordning.                                                                                     

Min dag starter med, at jeg håndterer den indgående post. Jeg sørger for godkendelse af fakturaer samt betaling og bogføring af disse.

Jeg var i mange år med i festudvalget og hjælper dem, når de har brug for lidt administrativt arbejde, og det gør jeg med glæde. Mit sociale gen holdt meget af arbejdet i festudvalget, men i dag nyder jeg at andre gør arbejdet.       

Hvad gør dig glad for at gå på arbejde?

Jeg er altid glad for at komme på arbejde, kan godt lide at have kontakt med mine kollegaer.

Hos K. Hansen Transport har der altid været rigtig god personalepleje. Man har altid følt at der var ”et øre” at tale til, både når man har haft personlige ting, som man gerne ville berette om (både positive og negative) og arbejdsmæssigt er der også altid blevet lyttet.                       

1.JPG

Jeg har siden 1. februar 2014 arbejdet på pensionist tid. Det er for mig en dejlig måde at lov til at trappe ud af det arbejdsmarked, som jeg ikke rigtig kan se jeg kan undvære på nuværende tidspunkt, men dejligt at gå hjem kl. 14.00. Da jeg i sin tid startede i Nørregade 56 var det fra kl. 8.00 – 13.00, så jeg er jo bare på vej ned igen. For mig er det også et stort PLUS ved K. Hansen Transport, at det er muligt! 

Hvad er din stærkeste og svageste side?

Jeg er positiv, meget social og vil gerne hjælpe alle, men har ikke så let ved selv at sige fra!

Hvad inspirerer dig til at gøre en ekstra indsats?

Når man får et ”tak for hjælpen”. Det husker man næste gang, det er nødvendigt med en ekstra indsats.

Hvad er succes for dig?

Det er nok, når jeg kan se, at de mål jeg sætter for dagen er nået, når jeg går hjem, så der ikke ligger noget ”gemt” til næste dag.

Har du et motto?

Jeg ser altid et halvfyldt glas (og ikke et halvtømt).

Hvad kan irritere dig?

At man ikke prøver at se positivt på tingene, før man brokker sig. Det kan så godt være, at det er nødvendig at brokke sig, men så har man da prøvet at få en bedre situation ud af det, før man bliver irriteret

Hvem er dit forbillede/dit idol?

Det har jeg aldrig tænkt over, jeg prøver bare på at gøre tingene på min måde.  


Poter

Når du bruger dette website, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere her http://minecookies.org/