Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Skal udfyldes

K. Hansen Transport AS nomineret som "Årets større virksomhed 2015"

23-03-2015

K. Hansen Transport AS er nomineret til prisen Danish Transport Award 2015 under kategorien ”Årets større virksomhed”. Danish Transport Award er en forholdsvis ny transportpris, som blev uddelt første gang i 2014. Prisen arrangeres af brancheorganisationen ITD i samarbejde med Danske Transport Medier og de tre hovedsponsorer, Volvo Trucks, Uno-X og SOS Dansk Autohjælp.

Kriterierne for en nominering er, at virksomheden har bidraget til en positiv udvikling i lastbiltransporten – gennem gode ideer, et særligt engagement eller nye, spændende projekter. Formålet med Danish Transport Award er at sætte positivt fokus på de dygtigste og mest innovative virksomheder i dansk lastbiltransport.

Lørdag d. 18. april 2015 tændes projektørlyset på Munkebjerg Hotel i Vejle, hvor værten Lise Rønne byder velkommen til Danish Transport Award 2015, og den endelige vinder vil her blive udnævnt. Præmien på 25.000 kr. vil blive overrakt af formanden for juryen for Dansk Transport Award 2015,  den erhvervsvenlige borgmester for Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer, som udtaler: ”Effektiv transport og logistik er en vigtig forudsætning for

DTA2015-K_Hansen-460.png

at have et godt og dynamisk erhvervsmiljø. Heldigvis har vi rigtigt mange dygtige transportvirksomheder i Danmark. Det er både spændende og meningsfuldt at være med til at sætte et positivt fokus på dem”.

Direktør for K. Hansen Transport AS, Jakob Wiborg Hansen udtaler: ”Nomineringen er beviset på en flot holdindsats i virksomheden, som vores omverden har spottet. Det er godt gået af alle medarbejderne i virksomheden, som til dagligt arbejder for at yde deres bedste. Vi dyster imod et hårdt, men godt felt, og der er ingen grund til ikke at drømme stort…!”.


Poter

Når du bruger dette website, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere her http://minecookies.org/

billiga fotbollströjor online
billiga fotbollströjor online