Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Skal udfyldes

Kundetilfredshedsundersøgelse 2014

26-09-2014

Henover sommeren 2014 har K. Hansen Transport gennemført en kundetilfredshedsundersøgelse blandt vore kunder. I alt 88 kunder har besvaret det fremsendte spørgeskema, og resultatet af undersøgelsen er meget positivt.

Kunderne er blevet bedt om at vurdere kvaliteten af vores serviceydelser, deres opfattelse af vores svartider, hvordan vores webbooking fungerer, om vores afhentnings- og leveringskvalitet lever op til deres forventninger, vores håndtering af eventuelle problemer samt vores fakturering.

Alt i alt er resultatet af undersøgelsen rigtigt flot, og mange af besvarelserne indeholder karakterer som fremragende og meget tilfredsstillende.
Der er nu dykket ned i de enkelte besvarelser, som er analyseret, og de kunder, der ikke er helt tilfredse, kontaktes.

I forbindelse med kundetilfredshedsundersøgelsen blev der udloddet 3 gavekort til weekendophold. Vinderne er udtrukket, og vil modtage deres præmier i forbindelse med et besøg hos dem, hvor Jakob Wiborg Hansen og Dan Krarup deltager.

Har du spørgsmål til ovenstående, er disse velkomne til jwh@kh-transport.dk eller dk@kh-transport.dk.

Tak for deltagelsen - det sætter vi rigtig meget pris på!!


Poter

Når du bruger dette website, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere her http://minecookies.org/